For hvert eneste minut, der er gået af den nuværende nedlukning, kan jeg mærke, at min slidte krop bliver mere og mere presset. Jeg ved jo godt, jeg ikke er den eneste, der trænger til en forandring, men jeg vil vove den påstand, at jeg ligger pænt i toppen af feltet med utålmodighed.
Vi skal helt tilbage til starten af december for at finde seneste gang, jeg kunne komme til hot yoga. Og som jeg før har fortalt om her på bloggen, så har den form for motion vist sig at være det, der kan løfte mig fra slap, tung krop til et legeme, det føles okay fint at bo i. På trods af endometriosen. Yogaen i den varme sal får mig på en eller anden måde mere i balance fysisk. Og svømmehallen er jo også taget ud af kabalen. Det var ellers mit second choice, fordi det løsner op i min krop at ligge der i klorvandet og tæve baner, efterfulgt af en god lang tur i sauna, som får de trætte muskler til at slappe af og give efter.
Nå men, hvad gør man så? Når alt det, der normalt holder en nogenlunde i vater som endometriosepatient, med et fingerknips er lukket helt og aldeles ned. Herhjemme har det betydet en betragtelig opgradering på gadgets.
Hvor andre shopper tøj, nye sneakers eller smykker, så shopper vi altså hjælpemidler til den endo-ramte. Derfor er jeg i løbet af den seneste lockdown blevet en siddepude i memoryskum, en kæmpe sovepude, et oppusteligt badekar og en massagestol rigere.
Puden er virkelig et hit. Jeg får ofte - undskyld mig udtrykket - ondt i røven, og det bliver kun værre, hvis jeg skal sidde på en hård stol. Så jeg indkøbte puden i memoryskum, og siden er den blevet min faste følgesvend. For den hjælper mig virkelig, og hvis smerten bagi kommer, bliver den i det mindste ikke forværret af, at jeg sidder ned.
Jeg skulle lige overvinde at gå rundt med sådan en kæmpe ergonomisk pude under armen ude i verden, men nu er jeg ligeglad, for glæden ved at blive hjulpet har vundet over frygten ved, at folk kigger uhæmmet og nysgerrigt på mig og min pude. Jeg owner den.
Den store sovepude - eller gummibåden, som Martin kalder den, fordi jeg ligner én turist i en oppustet gummibåd i hotellets pool - er virkelig også en god investering. Det føles utrolig rart at vikle min krop rundt om den, når jeg sover, og jeg føler mig knap så stiv i leddene, når jeg vågner.
Badekarret var en overraskelse fra Martin, da den seneste forlængelse kom, og han kunne se det pres, jeg følte, uden på mig.
De skuffede skuldre afslørede mig nok. Og det er jo indiskutabelt behageligt og godt for en endo-krop at sænke sig ned i en kæmpe balje med varmt vand. Desuden har den en kopholder på siden, og det retfærdiggør jo klart, at man napper et glas vin til seancen.
Massagestolen, som jeg tidligere har fortalt om her på bloggen, er kommet for en uges tid siden. Den er jo selvfølgelig virkelig dyr. Men den er virkelig også magisk. Siden den kom, har jeg faktisk ikke haft den før omtalte ondt-i-røven-smerte, og jeg gætter på, at det sandsynligvis er fordi, smerten i virkeligheden kommer fra spændinger et helt andet sted. Og sådan er det sikkert med mange af mine smerter.
Så selv om den er en gigantisk øjebæ, så er den virkelig sin egen vægt værd i guld. Et kvarter i den om dagen krøller mig på en eller anden måde mere ude, så jeg ikke er så knuget i musklerne indvendigt, som jeg ellers forestiller mig, jeg er på grund af endometriosen.
Så alt i alt har det været med succes, at vi har udbygget gadgetparken her hjemme (vi skal dog muligvis snart have bygget til for at få plads til det hele), og det er et lille plaster på såret, når nu jeg stadig ikke kan benytte mig af de ting, jeg ellers finder livsnødvendige for min slidte tilstand. Lad mig endelig vide, hvis du har fundet frem til hjælpemidler, der gør noget godt for din endokrop. Vi kan lige så godt lære af hinanden, så vi hver især kan have det bedst muligt.