Comeback til hot yoga - ENDELIG!


Der sker det, at jeg starter 2020 med at gøre en ret vild opdagelse. I mange år har jeg kørt en aktiv eftersøgning efter motion, som hjælper mig og min slidte endometriosekrop. Det er indiskutabelt, at motion er godt for vi kvinder med endometriose, men jeg har haft en følelse af, at jeg godt kunne lægge noget oven i min cykelture på arbejdet og mine to månedlige besøg i svømmehallen. Af yoga-glade veninder var jeg blevet anbefalet hot yoga, altså yoga i en 37-39 graders opvarmet sal, og det fik jeg så endelig luft til at prøve i mit travle børnelivs-skema i begyndelsen af det her år.


Bingo. Der var den jo. Den motionsform som bare passede - som nærmest var specialdesignet til min medtagede fysik. Det er på mange måder så svært at forklare, hvordan endometriose føles. Men én af de ting, jeg bakser en del med, er følelsen af, at alle mine muskler i kroppen er for korte. Som en elastik der simpelthen er spændt for stramt. Og den følelse får hot yoga skubbet i baggrunden. Mine muskler føles ganske enkelt blødere og mere smidige, så jeg kan bevæge mig mere frit. Og det er altså noget af en gevinst, når jeg er vant til at have svært ved at rejse mig op fra sofaen, fordi mine baglår og ballemuskler ikke virker til at kunne stå distancen. Det var helt ærligt livsændrende for mig at stå i den yogasal med sydeuropæiske temperaturer og mærke, hvordan min krop nærmest faldt på plads. Jeg har også prøvet helt almindelig yoga, det var også rart, bevares, men det gav mig ikke den der balsamerede følelse i mine muskler, som jeg har så uendeligt meget brug for.


Og så har du nok regnet ud, at coronaen kom og ødelagde det for mig. For man kan selv tage en løbetur, man kan også cykle lige så tosset, man vil, og man kan sågar lave yoga på stuegulvet på eget initiativ. Men det er den varme sal, der simpelthen løfter min yoga-oplevelse, så den rammer et decideret helbredende niveau. Det har været tre lange måneder uden det, der på rekordtid var blevet et drug for mig, fordi det gør min hverdag og alle rutinerne nemmere. For jeg klarer bare bedre dårlig søvn og dagligt slæberi, hvis jeg på en eller anden måde føler, jeg har kontrol over mine smerter. Og når der er handlemuligheder, giver det sig selv, at kontrollen føles mere på min side. Og med min hot yoga handler jeg.


Derfor kunne jeg heller ikke styre min begejstring, da der igen blev åbnet for motionscentrene. For det betød også, at mit faste yogacenter endelig kunne lukke dørene op. Jeg var som en væddeløbshest i båsen, der skrabede i jorden for at komme ud og blæse ned af banen i fuldt galop. Jeg glædede mig til at komme i gang igen og mærke den positive effekt, hot yogaen har på min udfordrede krop.

Og her i weekenden skete det så endelig igen. Varmen og yogaens blide udstrækningsøvelser mødte min fastlåste krop, der, efter måneder i ufrivilligt corona-hi, lige skulle i gang. Men for hvert minut der gik i den varme sal, jo mere gav den slip, og jo mere faldt det på plads indvendigt i mig. Og mens jeg stod der i varmen, forstod jeg faktisk endnu mere konkret, end det havde været tilfældet tidligere, hvor helt utrolig tiltrængt det var for mig.


Der er jo ingen garantier for andre, men jeg må for mit eget vedkommende konstatere, at hot yoga er medvirkende til, at jeg kan holde mig nogenlunde i balance. Mine smerter og ekstreme udmattelse forsvinder jo ikke, men den faste motion er med til, at jeg kan arbejde med generne i stedet for at overgive mig til dem.