Der er virkelig knald på lige for tiden. Og jeg løber lidt stærkere, end jeg plejer, og end jeg burde. Men det er altså det hele værd. For tjek lige en flot forside til min bog, jeg lige har fået tilsendt. Jeg er simpelthen så glad for den, at det trænger træthed og smerter lidt i baggrunden.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg egentlig har rigeligt med at passe et arbejde på 25 timer. For endometriosen tvinger mig til at tage utrolig mange pauser for at hænge sammen som almindelige mennesker. Men jeg - og Forlaget Momenta - er ved at lægge de sidste hænder på ‘Bloody Hell - Syg af menstruation’, inden den skal udkomme fredag den 9. oktober.
Ideen til forsiden opstod hen af vejen ved at snakke frem og tilbage med min redaktør, Nina, om det. Vi startede med at tale om en portræt-version af mig. Men jeg kunne mærke, det var forkert, hvis ikke min mave og hele det område, der er centrum for endometriosen, ikke var med. Og så fortalte jeg Nina om de billeder, jeg har set på nettet af kvinder med pigtråd om maven. Jeg synes nemlig, det illustrativt er ret stærkt. Heldigvis syntes både Nina og fotografen, Claus, at det var en fed idé.
Claus ville rigtig gerne, at jeg skulle være klædt i hvidt, stramt tøj. Tak for udfordringen, siger jeg bare. Mit skab er primært fyldt op med løst tøj i mørke nuancer. Løst, fordi jeg sjældent orker tøj, der sidder for snert på min mave, og mørkt fordi jeg stadig har traumer over de gange i min ungdom, hvor jeg er blødt igennem, så alle kunne se, det var MIN tid på måneden.
Men Claus var meget vedholdende omkring det lyse, stramme tøj, så jeg gik på jagt. Og til mit held havde min lokale genbrugsbutik en fin, okay stram, helt hvid kjole, som jeg tænkte kunne være god til formålet. Claus syntes, den var lige i øjet, så valget faldt på den. Og i dag kan jeg jo godt se hvorfor. Det er blevet så fint og rent i udtrykket, og pigtråden som kontrast til den kridhvide kjole giver et billede af, hvor smerteplaget og forpint man kan være med endometriose, uden at nogen nødvendigvis kan se det. Det vil aldrig være muligt at visualisere præcis, hvor smertefuldt endometriose er, men det er alligevel et forsøg på at beskrive det ubeskrivelige.
Jeg synes, forsiden er landet det helt rigtige sted. Den skal helst rigtigt ud over rampen, og det er jo forsiden, der er det første, folk møder, når de ser bogen. Så forhåbentlig vil jer med endometriose kunne relatere til pigtråden, og dem der ikke har endometriose vil måske blive udfordret og nysgerrige nok til at læse med og lære om os, der kæmper.