Som om smerter, ubehag og udmattelse ikke var nok...


Barnløshed. Det er på top-1 over ting, du ikke gider at høre , mens du er i den fødedygtige alder. Jeg har ønsket mig at lave en familie og få børn, så længe jeg kan huske tilbage. Men det skulle på ingen måde være så nemt, for man skal ikke langt ned på listen over symptomer på endometriose, før der står barnløshed. Og som du nok har gættet, så var endometriosen naturligvis (igen) min store modstander.


Bevares, jeg var også oppe i årerne, da jeg sammen med min søde mand gik i gang med projekt børn, men det var faktisk ikke alderen, der skabte problemer - det var udelukkende endometriosen. Så det der for mange andre er en naturlig udvikling af parforholdet, blev for os en lang proces, fyldt med lægebesøg, medicin og restriktioner. Det gjorde i begge vores fertilitetsforløb vores liv - og især mit liv - meget ufrit.


For når man er under fertilitetsbehandling, er der jo mange ting, man som kvinde pludselig skal være opmærksom på. Ingen alkohol, spis sundt og varieret, dyrk motion regelmæssigt, spis ikke for meget stærk smertestillende, få masser af søvn, undgå stress. Ja, listen er lang og oveni den ikke særlig attraktive hat, kan man så smide de medicinske hormoner, man skal indtage, og alle de aftaler på bestemte tidspunkter, man skal overholde. For de der æg skal ud på et bestemt tidspunkt, og de skal op igen på et bestemt tidspunkt. Og op til, og ind imellem, er der et utal af scanninger, der skal afgøre, hvornår tidspunktet er helt og aldeles rigtigt. Og så er der jo også uvisheden om, hvorvidt projektet overhovedet vil lykkes. Hvis der var en baby-garanti medfølgende i en fertilitetsbehandling, tog man nok alt det ovenstående mere roligt.


Og alt det svære er kun lige begyndt, For midt i et af dit livs største udfordringer kommer den vanskelige balance mellem at være åben og privat. Jeg havde ikke vildt meget lyst til at fortælle andre om det, mens vi arbejdede på sagen, fordi det er så følsomt, der er så potentielt mange nederlag forbundet med det og derudover er man jo sendt tværs ud over kanten af hormoner, så enhver skrøbelig samtale kan resultere i et totalt sammenbrud af følelser. Og så synes jeg i hvert fald, det var nemmere at holde det for mig selv.

Men samtidig er der jo ikke noget, du har mere brug for at tale om. For processen er smækfyldt med bekymringer og spørgsmål, og der er hele tiden den nagende følelse af, at det måske slet ikke vil lykkes. Og den er hård på flere måder, for det er selvsagt ulykkeligt, når man nu ønsker sig børn, at det mål ikke er så ligetil. Men jeg oplevede også noget identitetskrise forbundet med det, for det at lave børn er jo lige præcis det, man skal kunne som kvinde. Så hvis jeg ikke kan det, hvad kan jeg så?


Vi skulle vise os at være nogle af de heldige, hvor projektet lykkedes. Det var besværligt, og det var dyrt. Men vi fik to fantastiske børn ud af det, og derfor var det besværet værd. Men det er ikke alle med endometriose, der er så heldige, og på den måde skal de leve med både tabuet om den kroniske sygdom, den mislykkede fertilitetsbehandling og spørgsmålet om, hvorfor de dog aldrig fik børn. Og det er næsten ikke til at bære.


Subscribe på Bloody Hell, hvis du vil have besked, når der er nyt. Det er gratis, og du kan gøre det lige her.