Smerterne fra Helvede


Det der er så mageløst ved endometriose er, at der ikke kun er én smerte forbundet med det. Faktisk har det for mig været nærmest sådan en buket af forskellige måder at have ondt eller ubehag på. Men den primære har været omkring mine menstruationer, hvor jeg har oplevet at have så ondt, at jeg troede, jeg skulle dø. Og det er da også sket mere end en gang, at jeg reelt er besvimet af mine smerter, så det har selvsagt også været heftigt. Hvis du ikke er den heldige vinder af endometriose, lyder det nok lidt vildt. Men for dem på samme hold som mig, lyder det desværre sikkert ret bekendt.


Men hvordan forklarer man så, hvordan de der smerter omkring cyklus føles? Jeg vil gøre et forsøg i det her indlæg, og på den måde dedikere alle de her ord, til den del af smertehelvedet, som er forbundet med at have menstruation. Så kan vi altid gemme de andre til en anden god gang.


Jeg får altid en lille advarsel, inden jeg er begyndt selve blødningen. Min krop bliver træt og energiforladt og øm på sådan en drænet måde, som jeg ikke har prøvet i nogen som helst andre situationer. Og når så blødningen starter, så begynder mareridtet, der er så modbydeligt, at jeg nogle gange har undret mig over, at det overhovedet har været muligt at trække vejret parallelt med, at jeg oplevede smerter på sådan et uhørt niveau.


Der er selvsagt en stor del af det, der er centreret omkring maveregionen. Den måde jeg oplever smerterne på er meget intens. Det drejer sig som oftest om de to første døgn af min menstruation, som er så voldsomme smertemæssigt, at jeg har svært ved ret meget andet end at ligge på langs med en varmepude centralt placeret på enten maven eller lænden. For det gør nemlig ubeskriveligt ondt begge steder. I maven kommer det for mig som sådan nogle meget intense ve-lignende smerter, som kan stå på i omkring 5-15 minutter, hvorefter de slipper en smule, så jeg igen kan trække vejret kortvarigt, inden der kommer et ryk mere. I lænden er smerterne lidt mindre ekstreme, til gengæld er de så konstante.


Under de der smertestorme er det som om, det hele i min mave og mit underliv snører sig sammen samtidig med, at det trykker på alt vitalt indvendigt i mig. Alt det der ligger rundt om de primære mavesmerter spænder samtidig op - formentlig i et fortvivlet forsøg på at lette presset hos mig - med det resultat, at det også begynder at gøre ondt i områderne rundt om den centrale modbydelige smerte. Pauserne er desværre ikke så lange i den mest intense fase. Derfor har jeg også ofte oplevelsen af, at det står på i grotesk mange timer i træk, før jeg falder om af udmattelse.


Og så er der alt det, der så følger med. Jeg har altid en insisterende kvalme som en fast følgesvend. Men det løser da så i det mindste det problem, at jeg alligevel ikke har kræfterne til at gå ud i mit køkken og lave mad. Jeg føler så stor kvababbelse, at jeg ikke kan få noget som helst ned, og i de dage kan mit indtag begrænse sig til de få glas dansk vand, jeg orker at skylle ned. Og så har jeg også en ret så hidsig stikkende smerte i min højre skulder, mens det står på. Ligesom jeg også i højre lår har ondt i hele den muskel, der går midt ned gennem låret fra hofte til knæ. Skavanker der stilner af i samme takt, som mavesmerterne gør det efter et par døgn.


Men herefter kommer så den tilstand, min krop er efterladt i efter sådan en omgang i smertekarrusellen. Alle muskler i min krop er mørbankede, og hvis ikke jeg vidste bedre, kunne man godt bilde mig ind, at jeg havde fået tæv med et baseball-bat. Også fordi energien fortsat er totalt i bund, og jeg føler mig så træt, at en stående sovning ville være den mindste kunst fra min side.


Den tilstand tager det meste af en uge, og derfor er jeg alt i alt knap to uger om at komme igennem en menstruation, fra jeg oplever energien forsvinde ud af min krop som første tegn, til alle smerter og træthed igen er smuttet fra den fest, de på ingen måde var inviteret til. Og så er regnestykket jo desværre ikke sådan rigtig i plus. For den tid det tager mig at komme igennem en menstruation er lige så lang, som den pause jeg får på den anden side, inden jeg skal på den igen. Derfor bliver jeg aldrig stor fan af menstruationscyklussen. Og jeg bliver i hvert fald aldrig fan af de smerter, der følger med, når man har endometriose.