Interview: Speciallæge Mads Riiskjær - fertilitet og endometriose


Foto: Maigaard Fertilitetsklinik

Mads Riiskjær er speciallæge i gynækologi og obstetrik. Han har været overlæge på endometrioseafdelingen på Skejby Sygehus, og så har han oven i købet skrevet en Ph.d. om endometriose. Han har sagt ja - eller rettere “selvfølgelig” - til at lave et interview med mig her til bloggen. Så vi mødes over telefonforbindelsen, mens Mads er på vej på ferie med sin familie.


I dag er Mads fertilitetslæge på klinikken Maigaard, som han også er medejer af. Og der kan han også bruge sin store viden om endometriose, for som bekendt er barnløshed et af de primære symptomer på sygdommen.


“Der er mange grunde til, at endometriosepatienter har svært ved at blive gravide. Når man tænker på, hvor mange ting, der kan gå galt i processen med at blive gravid, så er det egentlig ufatteligt, hvor tit det går godt. Der skal både en regelmæssig cyklus til, der skal en ægløsning til, der skal være nogle æggeledere, der fungerer, en livmoder der fungerer, og der skal også være nogle brugbare æg. Derudover skal man jo også helst rende ind i en mand, der har nogle brugbare sædceller. Og så skal det hele i øvrigt lige ramme på samme tid,” starter Mads sin forklaring om de helt elementære udfordringer. Og det hele er selvfølgelig endnu mere indviklet, hvis du så samtidig kæmper med endometriose.


“Men hvis du så sammenligner endometriosepatienter med deres jævnaldrende, der ikke er ramt af sygdommen, så har kvinder med endometriose over en gennemsnitsbetragtning færre æg, de har dårligere æg, de lader sig mindre let befrugte, og så har de også dårligere fungerende æggeledere. Og oven i det har man så hele den der betændelsesreaktion i underlivet, som bare er et dårligt miljø for æg og sædceller generelt. Så det er kombinationen af alle de ting, der gør, at man har sværere ved at blive gravid som endometriosepatient,” forklarer Mads.


Jeg spørger lidt ind til, hvor mange af de patienter Mads Riiskjær ser i sit nuværende virke som fertilitetslæge, der kender deres virkelighed, når de kommer hos ham.


“Når først de kommer hos mig, så er de fleste vidende om det. Der er selvfølgelig enkelte, hvor jeg opdager det, og så går der pludselig en masse ting op for dem. Så falder brikkerne på plads, og de forstår pludselig det hele.”


Forløbet for kvinder med endometriose, er på mange måder magen til andre med fertilitetsudfordringer. Men der er enkelte knapper, der kan skrues på, når man ender i IVF-behandlinger.


“Reagensglasbehandling (IVF) er langt hen af vejen den samme, uanset hvad grunden er. Om det er manden eller kvinden eller begge, eller at der ikke er nogen synlig forklaring, så ender man samme sted. Reagensglasbehandling er ligesom sidste stop. Der er nogle små ting man kan gøre med hormonbehandling, og man kan give lidt binyrebarkhormon og sådan nogle ting for netop at dæmpe den der betændelsesreaktion. Men ellers er det det samme,” fortæller Mads. Men dermed ikke sagt at det er ukompliceret for en endometriosepatient at være i fertilitetsbehandling.

“De kan være sværere at behandle, fordi de har de her sammenvoksninger og cyster. Og så får de desværre lidt hyppigere infektioner end ikke endo-patienter, og det kan være en udfordring. Men det lykkes heldigvis også for rigtig mange,” siger Mads.


Og netop den håbefulde bølgetop, vil jeg gerne blive på, så jeg spørger afsluttende, hvor mange endometriosepatienter, han vil anslå, kan hjælpes til at blive gravide, hvis de kommer i fertilitetsbehandling.


“Der er selvfølgelig mange ting, der spiller ind. Hvor gammel er kvinden, hvor mange æg har hun? Men vi kan vel hjælpe tre ud af fire. På en god dag,” runder Mads Riiskjær af.


Læs første del af interviewet med Mads Riiskjær her


Hvis du vil have besked, når der er nyt her på bloggen, kan du subcribe.

Det er gratis og helt uden binding...