top of page

Få raseripulsen op: Kvinders sundhed halter


Jeg slynger tit om mig med sætningen: Kvinders sundhed er underprioriteret. Det er ikke fordi, jeg ikke har belæg for at sige det. Jeg bliver fortalt igen og igen, hvordan kvinders sundhed og kvindesygdomme i særdeleshed bliver overset og nedprioriteret i forhold til andre sundhedsudfordringer af specialister og folk, der arbejder med det hver eneste dag. Og nu er jeg så (desværre) også stødt på en artikel, der viser, hvordan midlerne rent faktisk fordeler sig, når vi taler om finansiering af forskning.


Her er det nemlig meget illustrativt sat op, hvordan midlerne fordeles på de forskellige sygdomme, og hvor skævt det er i forhold til, hvor stor en byrde den enkelte sygdom er i samfundet. Her ligger endometriose næsten forudsigeligt skidt. Det er ikke rar læsning, men det er dog endnu en gang en understregning af, hvor stor uligheden er. Og ikke mindst hvor langt der er til målstregen.


Så hvis du føler for at få raseri-pulsen op, som jeg gjorde det, da jeg læste artiklen igennem, så kan du finde den via linket herunder. Det får helt sikkert ikke humøret til at stige, men til gengæld giver det dig en bekræftelse i det, mange af os oplever hver eneste dag: At vi ikke bliver taget alvorligt nok.



***


bottom of page