Elisabeth tog kampen - og vandt!

Mange med endometriose i Danmark kan genkende at blive underkendt eller negliceret, når man har søgt hjælp i systemet til de smerter og begrænsninger, sygdommen giver. Den lange vej til diagnosen er mere reglen end undtagelsen. Og den situation er ikke særlig for Danmark, sådan er billedet også andre steder i Europa. Men måske kan det hjælpe at råbe højt.

Det har i hvert fald betalt sig for Elisabeth Raasholm Larby i Norge. Hun har nemlig sagtsøgt staten for mangelfuld udredning og behandling af sin endometriose. Og hun har vundet sagen. To gange endda. Senest vandt hun også ankesagen. Retten har talt, og Elisabeth har ret til erstatning, fordi den sundhedshjælp hun fik i systemet var både forsinket og utilstrækkelig.

Jeg tager virkelig hatten af for Elisabeth, der har følt sig så dårligt behandlet, at hun har brugt kræfterne på at kæmpe tilbage. For guderne skal da vide, at man skal værne om sine få kræfter, når man slås med endometriose. Men det har altså givet pote. 

Elisabeths sag er egentlig ikke særlig. Hun opsøgte læge med sine menstruationssmerter allerede som 13-årig, men det var først som 28-årig, hun fik diagnosen endometriosen. Tid der gav sygdommen mulighed for at udvikle sig. Altså blev Elisabeth meget sygere, end hun havde behøvet at blive. Lyder det bekendt?

Patientskadenævnet i Norge skal betale sagens omkostninger, som beløber sig 730.000 norske kroner. Derudover er der erstatningen til Elisabeth, som endnu ikke er udregnet. Det er et større regnestykke, som skal vurdere, hvor meget den livskvalitet, Elisabeth har mistet på grund af endometriose, er værd. Det er sandt for dyden ikke så ligetil. Og det kan jo faktisk på ingen måde gøres op i kroner og ører.

Sagen er naturligvis interessant for alle os med endometriose, og den er principiel, fordi det er et bevis på, at vi gennemlever alt for meget, før vi får den rigtige hjælp. Når retten kommer frem til, at en patient som Elisabeth har lidt unødig skade, så er der om ikke andet mange, der får moralsk oprejsning.

Det er endnu en gang uvurderlig fokus, og forhåbentlig er det med til at løfte samtalen om endometriose endnu mere. Kvinder med endometriose fortjener nemlig at blive set og hørt. De har allerede været igennem rigeligt.