For hver eneste dag, der går, kan jeg mærke, jeg bliver mere og mere indebrændt, derfor har jeg taget et nyt skridt i min kamp. Jeg synes ganske enkelt ikke, det giver nogen mening, at så stor en gruppe, vi med endometriose er, bare skal finde os i, at der ikke bliver taget bedre hånd om os. Vi skal kæmpe unødigt meget for at blive set, hørt og ikke mindst forstået. Og det er vel at mærke en kamp, vi skal tage op, når vi samtidig slås med stærke smerter og en ufattelig udmattelse.
Dertil skal man lægge, at vi i forvejen koster samfundet rigtig mange penge. I konsultationer, operationer, talrige sygemeldinger m.m. Så hvorfor må vi ikke godt insistere på, at det kan gøres bedre? Det er jo indlysende gevinster både for samfundet, men da ikke mindst for vi kvinder, der kæmper. Og dem der i fremtiden kommer til at lide af endometriosen.
Der er meget energi i krænket retfærdighed, og derfor har jeg fået mit fantastiske forlag, Momenta, til at sende alle sundhedsordførerne på Christiansborg et eksemplar af min bog på mine vegne. Med den fulgte et følgebrev, som jeg har skrevet for at råbe politikerne op, så vi kan få endometriose diskuteret som et reelt samfundsproblem.
I mit brevet til sundhedsordførerne skriver jeg blandt andet:
Alt for mange møder alt for meget modstand og decideret misvisende vejledning, og det er fatalt, at vi kvinder, udover at være voldsomt syge af endometriosen, skal bruge unødige kræfter og energi på at insistere på hjælp, når vi kan mærke, at vores kroppe skriger på at blive hørt.
Jeg forstår ganske enkelt ikke, at man bare lader stå til, mens man kan se på, at et alt for stort antal af kvinder bliver alt for medtagede af den her hæslige lidelse, når man måske kunne have grebet ind tidligere og dermed givet de kvinder et helt andet liv og ikke mindst en helt anden livskvalitet.
Derfor skriver jeg også i brevet:
Som samfund kan vi ikke være bekendt, at kvinder med endometriose ikke får meget tidligere og bedre hjælp, end tilfældet er i dag. Samfundet spenderer et urimeligt beløb på sygdommen og samtidig - og mindst lige så vigtigt - så taber vi dygtige kvinder på gulvet, som ellers er i deres bedste alder - arbejdsmæssigt og familiemæssigt. Der kommer flere nye generationer, som også bliver syge med endometriose, så det er på tide, vi ser på, om vi ikke kan gøre det væsentligt bedre. For samfundet og de ramte kvinder.
Læs hele brevet her:
Det er min klare overbevisning, at vi fortjener at blive lyttet til, og det håber jeg, sundhedsordførerne vil gøre. Og jeg har brug for, I står bag mig, hvis jeg får hul igennem. Jeg har brug for, at I bliver ved med at købe bogen, læse den og anbefale den til alle, I kender. Jeg har brug for, at I linker til artikler og larmer det bedste, I har lært om endometriose. For med alt det sender vi et signal om, at det her emne er vigtigt. Vigtigt for mange og ikke kun for enkelte. Vi skal vise vores fællesskab, hvis vi får taletiden, så politikerne forstår HVOR mange, vi er, og HVOR svært vi har det. Sammen står vi stærkere.