Tissepis. Eller bare TP i en forkortet udgave kalder vi det her hjemme. For jeg ved ikke, hvad det er, og det gør lægerne heller ikke. Så det har ikke noget navn. Men jeg ved, at de symptomer, det giver, smadrer mig både fysisk og mentalt, hver gang det kommer, og jeg har en kraftig mistanke til, at det hele skyldes endometriosen. Igen. For næsten alt jeg mærker, der er nederen ved min krop og mit velbefindende, kan relateres til endometriosen.
Hvis jeg helt kort skal ridse mit symptom-mønster op, lyder det sådan her:
Det begynder lige imellem mine bryster, hvor jeg får en flammende smerte, som kommer i ryk. Det eneste, der dulmer det en smule, når det er værst, er at drikke noget koldt. Og det alene er så da egentlig træls nok, men det stopper ikke ved det, for det forplanter sig også ud i resten af min overkrop.
For ret hurtigt efter, at den primære smerte er dukket op, så får jeg vanvittigt ondt i det øverste af min overkrop. Især er stykket mellem mine skuldre meget medtaget, mens det står på, og det trækker lidt ud i begge mine arme også, så jeg bliver skide træt i armene og orker ikke engang at holde et stykke papir ud for mig. Mit humør daler i samme tempo, som smerterne stiger, for de fylder så meget og er så irriterende, at jeg bliver påvirket mentalt af det.
Alt det her står så på i et lille døgns tid, inden det fortager sig igen, og jeg i det mindste bare vender tilbage til min endo-besværede krop. Som jeg kender den. Men i gennemsnit kommer mit tissepis en gang om ugen, så det er ikke længe, der er imellem. Panodiler kan tage toppen, men det løser langt fra det hele.
Og jeg er blevet undersøgt i hoved og røv, for jeg har længe været træt af den her situation, og jeg er især træt af at blive ramt på mit humør af det, for det har efterhånden stået på i fem år. Så min dygtige praktiserende læge har taget det meget alvorligt og sendt mig til udredning ad flere omgange. Først skulle jeg have foretaget en gastroskopi. En kikkertundersøgelse af mit spiserør, mavesæk og den første del af tarmen. Ikke en undersøgelse, jeg for alvor vil anbefale. En lang, relativ tyk slange ned i halsen til den når maven, er ikke rigtig fedt. Jeg blev sendt hjem med en recept på syrenedsættende medicin. Det tog jeg så i et års tid uden nogen som helst form for effekt. Og siden jeg ikke er fan af at tage medicin uden virkning, og jeg samtidig får så rigeligt i forvejen, opsøgte jeg min læge igen.
Hun er heldigvis altid lydhør og ved nok egentlig godt grundlæggende, at jeg ikke piver. Hun er nemlig klar over, hvor hæsligt det er at slås med endometriose. Så endnu en gang sendte hun mig videre i systemet og insisterede ret kraftigt for mig, fordi hun fornemmede, at jeg var plaget af situationen.
Det blev til endnu en gastroskopi (den er ikke sjovere anden gang), en henvisning til sygehusvæsenet, røntgenfoto af mit spiserør og en undersøgelse med en slange fra næsen helt ned i spiserøret, hvor jeg skulle synke forskellige slags væsker, så de kunne se, hvad der skete i mit spiserør, når jeg gjorde det. Intet resultat. Og den ledende overlæge konkluderede, at mit spiserør ikke fejlede noget, og at det nok var muskelspændinger fra endometriosen, der skabte smerterne og den ubehagelig situation for mig.
Ah hva? Det lyder i mine ører ikke som det sandsynlige scenarie. Men jeg er som bekendt ikke læge. Så det er svært i sådan en situation decideret at modsætte sig lægens konklusion. Jeg har også vendt det med endometrioselægerne på Riget, der heller ikke rigtig kan forklare det. De er ikke sikre på, at det er endometriose-skabt, men de kan samtidig heller ikke afvise, at den kroniske endometriose-bandit er synderen. Så nu er jeg bare tilbage til at stå uden forklaring men til gengæld med en grotesk smerte - fysisk og mentalt - en gang om ugen i et lille døgns tid.
Og så slog det mig pludselig. Er jeg alene med det her problem? Eller er I andre derude, der oplever det samme eller noget, der ligner. For dybest set er der jo stadig så meget vi (og lægerne) ikke ved om endometriosens væsen, så der kan jo være en gene, som måske ikke er almindelig, men som dog forekommer hos flere endometriosepatienter. Det kan jo godt være, så lad mig endelig vide, hvis du har oplevet noget, der ligner eller bare har hørt om det. Jeg er ved at være desperat.
Min umiddelbare tanke er endometriose på mellemgulvet. Det var jeg selv indehaver af og havde symptomer, der minder om dem, du beskriver. Symptomerne er nu væk, efter jeg fik fjernet læsionerne på mellemgulvet.