Der er uendeligt mange irriterende ting ved at være kronisk syg med endometriose. Men én af dem, der går igen, når jeg taler med jer andre patienter, er det faktum, at ingen kan se på os, at vi er syge. Og derfor er der sjældent nogen, der egentlig bemærker, hvor meget vi overkommer i løbet af en dag, som vi reelt ikke har kræfterne til.
Grundlæggende har jeg det faktisk sådan, at jeg ikke hverken kræver eller forventer af nogen, at de skal forstå mig for min situation. For det ER svært for andre at sætte sig ind i det, når de ikke kan se på mig, at hver eneste dag er præget af kroniske smerter og invaliderende træthed - oveni i alt det en hverdag i forvejen er med arbejde og små børn. Som da forresten ikke er så lidt.
Derfor bliver jeg også endnu gladere og upassende rørt, når det rent faktisk sker, at nogen i min nære kreds bemærker det ud af det blå og uden anledning i øvrigt. Det skete for mig i sidste uge, og den glæde sidder stadig så meget i mig, at jeg fik lyst til at dele det med jer. Måske kan Iogså læse jer selv ind i det.
Min gode veninde Louise, som jeg har rejst verden tyndt med og delt alle mine problemer, bekymringer og drømme med, sendte mig helt uventet en smuk buket blomster i sidste uge. Men hvad vigtigere var, hvad hun skrev på det medfølgende kort, for det ramte lige der, hvor det skulle. I sådan en grad, at det fik mig til at sidde og græde lidt ned i mine cornflakes.
Da jeg læste kortet, blev jeg simpelthen så rørt. Det fik mig til at føle mig så set for den kamp, der hver dag er en lille smule hårdere for mig at håndtere end andre, fordi jeg har fået en kronisk sygdom oveni det allerede overfyldte bæger. Ord som dem Louise sendte mig en vilkårlig hverdag, kan få mig til at køre lidt længere på literen. Og det har faktisk stor betydning, når tanken ellers stort set er notorisk tom. Det giver et lille men slet ikke uvæsentligt boost af energi, som jeg har sådan brug for, og som jeg virkelig tager imod med kyshånd, fordi det hjælper mig men jo også indirekte min familie. For endometriosen fylder som bekendt meget, og den koster for både mig, mine børn og min mand, men når jeg så får et lille løft, kan de også mærke det.
Så med alt det sagt, så håber jeg, I kan tage nogle af de søde ord ind, som Louise sendte til mig. At hun ser mig, betyder nok også, at der er nogen, der ser jer. Også selvom der går lang tid imellem, de får det sagt. Gode, betænksomme mennesker omkring os er altafgørende, og det må jeg i hvert fald konstatere, at jeg har.