top of page

Tallenes tydelige sprog: Dorte forsker i endometriosens mønstre


Masser af tal. Det fylder Dorte Rytters arbejdsdag. Hun er nemlig epidemiolog, og ser på tal og mønstre for at kunne forklare og dokumentere fordelingen og årsagerne blandt andet indenfor endometriose. Dorte Rytter er en del af holdet bag FEMaLe, et stort EU-støttet forskningsprojekt, der har til hensigt at forske i endometriose.


“Jeg sidder primært foran en computer og ser på data og på, om der er nogen sammenfald i alle de registre, jeg har adgang til, og de data, vi selv indsamler,” forklarer Dorte Rytter om sit arbejde. I Danmark har vi mange registre, som er fantastiske at dykke ned i for en forsker, og Dorte Rytter har skaffet sig adgang til sundheds- og uddannelsesregistre, som breder hendes arbejde endnu bedre ud.


Det er blandt andet Dorte Rytters forskning i FEMaLE-regi, der har lært os, at under to procent af kvinder i den fødedygtige alder får en endometriosediagnose, selvom det anslås at op mod ti procent har sygdommen. Og ifølge Dorte Rytter, er der mange af de ting, hun sidder og leder efter, som vi reelt godt ved, men vi mangler tallene. Det vil kun være en fordel at få slået dokumentationen endnu bedre fast med tal, der taler sit tydelige sprog. Dorte Rytter mener, det er vigtigt for alle. Dokumentation gør en kæmpe forskel for de ramte kvinder, og dermed også for samfundet generelt.


“Den litteratur, der allerede er, er rimelig klar. Kvinder med endometriose har lavere produktivitet og flere sygedage. Det er simpelthen gennemgående, kan vi se,” fortæller Dorte Rytter om én af de mange udfordringer, endometriosepatienter oplever, nemlig den nedsatte arbejdsevne. Og netop nu er der faktisk en ansat hos Dorte Rytter, der kigger på, hvor mange arbejdsår en kvinde med endometriose mister. En information der vil kunne underbygge, det billede vi allerede kender.


“Faktisk er der en helt ny undersøgelse fra Australien i år, hvor der blandt kvinder med endometriose, var hele 33,6 procent, der oplevede at have over ti sygedage om året. Og hos de kvinder i undersøgelsen, der ikke havde endometriose, var det kun 13,5 procent. Samtidig rapporterer endometriosepatienterne i undersøgelsen også om dårlig arbejdsevne,” fortæller Dorte Rytter.


Tal og data er altså Dorte Rytters primære instrument, og der er mange interessante studier i gang i hendes afdeling. FEMaLe-projektet er halvvejs i den fire-årige periode, det har fået midler til, og det kan selvsagt skabe nye resultater, som er godt for hele håndteringen af endometriose i Danmark. Men det løser langt fra alt på et felt, hvor der traditionelt ikke er særlig meget økonomi at hente.


“Jeg gad virkelig godt, at vi fandt årsagerne til endometriose. Det ville jo gøre os i stand til at forebygge. Registrene i Danmark kan i den forbindelse være en stor hjælp, men det kræver midler. Så vi er et godt stykke fra de svar, vi alle ønsker, som det ser ud nu,” slutter Dorte Rytter.





bottom of page