For Mette Nyegaard var der noget dragende over det. Endometriosen var et biologisk mysterium og som forsker og professor i genetik var det en fagligt attraktiv og uimodståelig opgave. Og nu er der kommet det første af forhåbentlig mange gennembrud i forskningen af endometriose.
“Det er fuldstændig vildt, det er ligesom sådan en åbenbaring, jeg har jo ledt efter dem i 12 år,” siger Mette Nyegaard om den nye forskning, som netop er blevet publiceret i verdens fineste gentiske tidsskrift Nature Genetics, og som hun har taget del i. Mette Nyegaard er nemlig også en del af FeMaLe-projektet - et stort internationalt forsknings- og innovationsstudie med rod i Århus Universitet.
Forskningen er lavet på tværs af landegrænser, så flere har bidraget til det kæmpestore studie. Der er samlet en masse kvinder med endometriose - flere end 60.000 har deltaget i studiet - og en masse uden. De har alle fået taget en blodprøve, som man har oprenset arvemassen fra. Resultaterne har i store træk vist nogle genetiske varianter hos endometriosepatienter, som man sjældnere ser hos andre.
“Det betyder, at man faktisk godt kan tage en blodprøve og sige, hvad er summen af dine risikovarianter? Og det kan blive en meget vigtig funktion , når man skal diagnosticere kvinder med endometriose,” forklarer Mette Nyegaard. Hun understreger, at genetikken aldrig kan stå alene, men den kan være et godt instrument.
Ifølge Mette Nyegaard kan man forestille sig, at blodprøveresultaterne indgår i en slags scoreboard hos den praktiserende læge eller gynækolog. Sammenholdt med f.eks. symptomer og fravær på grund af smerter kan blodprøven skabe et overblik over sandsynligheden for, at den undersøgte kvinde kan have diagnosen endometriose. Det er en metode, som man også kan se inden for andre sygdomme, men som ikke er implementeret i det praktiserende system endnu. For ingen af sygdommene.
“Forskning i endometriose er generelt svært, fordi der ikke er ret mange penge til det. Men genetikfundet her kan gøre to ting. Det kan være et vindue ind i mekanismen, og så kan det udvikle de her risikofaktorer, så vi lærer endnu mere om sygdommen,” siger Mette Nyegaard. Hun drømmer om, at man på sigt kan afgøre, om det er endometriosecellerne, der er for aggressive, eller om det er immunforsvaret, der er for svagt hos de kvinder, der rammes af sygdommen. Og forskningen er allerede i gang med at blive bygget videre på.
“Det vi konkret er i gang med at kigge på er, hvordan det går de enkelte patienter efter en operation. Hvordan klarer dem med høj genetisk score sig, og hvordan går det dem med en lav genetisk score?” forklarer Mette Nyegaard, der interesserer sig så intenst for generne, fordi det så bliver nemmere med resten, når man kender dem. Og lige nu er det lidt en pærevælling, fordi man ikke rigtig kender omstændighederne omkring endometriose.
Det betyder også, at det stadig er et stort forskningsmæssigt arbejde, når det kommer til at blive klogere på endometriose som sygdom. Men Mette Nyegaard er faktisk optimistisk på patienternes vegne.
“Jeg drømmer om, at vi finder ud af mekanismen. Altså hvorfor gror de her celler efter at være stukket af hjemmefra. Så tror jeg virkelig, det kan ændre noget. Jeg tror faktisk ikke, endometriose er en sygdom, vi behøver at lide af,” slutter Mette Nyegaard.