top of page

Next stop: Høring på Christiansborg. Denne gang er det alvor!


Min cykel og jeg er kørt den vej SÅ mange gange, at jeg ikke længere har tal på det. Men det bliver med markant flere sommerfugle i maven, når jeg den 15. november ruller på Christiansborg.


Der er der nemlig en åben høring om endometriose, som Folketingets Sundhedsudvalg har arrangeret. Og jeg skal moderere den. Det er den foreløbige kulminationen på års hårdt arbejde, og det er lige nu, vi har politisk momentum. Det er nu, vi har muligheden for at kæmpe for ændringer, og vi gør det bedst ved at stå sammen om det.


Så hvis du har muligheden for at deltage og bakke op på dagen, vil det være en kæmpe hjælp. Det er den absolut bedste måde at vise på, hvordan den her sygdom rammer bredt. Det er både os der får diagnosen, det er familie, det er omgangskreds, det er arbejdsgiver og mange flere.


Der kommer dygtige, interessante oplægsholdere, som skal belyse endometriose, som det er i dag, og som med deres viden skal lede politikerne i retning af bedre vilkår for endometriosepatienter i fremtiden.


Så tilmeld dig via linket herunder, hvis du har tid og kræfter, det kan hjælpe alle de kvinder, der i fremtiden bliver ramt af endometriose. Og om nogen ved vi, der står i suppedasen, hvor meget der er brug for forandringer, så man kan få et værdigt liv, selvom man bliver ramt af endometriose.




bottom of page