“Mor, er yoga egentlig dit arbejde?”


Forleden da jeg kørte mine børn i børnehave, sagde min lille tre-årige søn: Mor, er yoga egentlig dit arbejde? Jeg trak på smilebåndet der i morgen-myldretidstrafikken, for det er jo både sødt og sjovt. Men bag det gemmer sig også den måde, min hverdag er struktureret på. Vi tager - som familie - mange hensyn til min sarte fysik og dens altoverskyggende behov. Min lyst og trang til at nå til yoga, bliver vægtet på samme plan som arbejdsdage, for ellers ryger jeg ud af balance, og så betaler vi alle sammen en høj pris.


Derfor kom jeg til - da jeg i denne uge lå i den varme yogasal - at tænke på, hvordan min krop og dens bedst mulige version af sig selv er udgangspunktet for rigtig meget for min familie og endnu mere for mig. Og så skete der det forunderlige, at det kastede et digt af sig:


Mit hylster, min krop

Du er aldrig rigtig i top

Det niver lidt her og trækker lidt der

At finde balance er altid svær


Du skal bære mig igennem mit liv

Men ofte føles du skrøbelig som et siv

Du er ikke afslappet, du har ingen ro

Alligevel er det her, jeg skal bo


Den ene dag gør du mig vred

Den næste har jeg kun kærlighed

For du er svag, men også hamrende sej

Sammen finder vi vores vej


Du har klaret pinsler og smerte

I en grad der knuser mit hjerte

Men du kæmper med alt, du har lært

Selv når det er allermest svært


Du er min krop, men også min helt

For du overgår hele tiden dig selv

Jeg lover at passe på dig til verdens ende

Selv på trods ender vi med at vinde


Hvis du vil have besked, når der er nyt på bloggen, kan du subscribe via dette link. Det er gratis og helt uforpligtende...