Jeg har corona. Det allerførste jeg vil sige om det er, at det kan jeg på ingen måde anbefale. Det er virkelig en hård omgang for mig. Muligvis - måske endda sandsynligvis - fordi jeg i forvejen er kronisk syg. Min krop er allerede presset, og derfor er sådan en corona-virus tilsyneladende ikke en walk in the park for mit vedkommende. Og jeg ER vaccineret. To gange.
I den her uge kunne jeg have fået mit tredje stik, fordi det blev fremrykket, og jeg er i den gruppe, det tilgodeser. Men det nåede jeg bare ikke, før coronaen nåede mig. Jeg kan jo ikke sige, om det havde ændret noget for mig, hvis jeg havde nået at få det tredje stik. Men jeg kan virkelig godt ærgre mig over, at jeg lige præcis ikke nåede det. For tænk hvis det havde gjort, jeg helt undgik at virussen bed på mig, eller at jeg i det mindste havde fået et mildere forløb.
For jeg har det virkelig ikke godt. Jeg er ærlig talt ret meget i knæ. Jeg var færdigvaccineret i sommer, og det er selvfølgelig et stykke tid siden. Men jeg tror virkelig også, at det er mit udfordrede helbred, der kæmper med sådan en ubuden gæst. Jeg har følelsen af, at hele min krop er under beskydning, og jeg er derfor helt og aldeles mast. Det er jo en følelse, jeg kender alt for godt, for dagligt får endometriosen mig til at føle mig virkelig flad og basket. Men nu er det bare lige toppet op med at være 124 procent smadret. Og så har jeg ondt. Smerter overalt. Det er jo ved den søde grød også en følelse, jeg kender. Læg dertil så også en tuberkulose lignende tør hoste, stoppet kranie, en insisterende hovedpine og følelsen af ikke at kunne trække vejret rigtigt. Så selv med min ph.d. i smertestillende er jeg virkelig sløjt kørende.
Tænk hvis jeg slet ikke var blevet vaccineret. Jeg tør virkelig ikke tænke på, hvor syg jeg så måske var blevet. Det er jo ikke et svar, jeg nogensinde får. Heldigvis. Men det får mig da til at tænke på, hvor vigtige de vacciner er. For jeg er sådan en, man skal passe på. Og jeg er jo langt fra den eneste i landet med endometriose ELLER en kronisk sygdom. Det føles helt ubegribeligt ekstra uretfærdigt, at jeg nu også skal slås med den her latterlige virus oveni alt det andet, jeg bokser med hver eneste dag. Så hvor ville jeg ønske, at der var 100 procents opbakning til vaccinerne i Danmark, og ALLE tog imod tilbuddet om at blive vaccineret. For som kronisk syg endometriosepatient, skal jeg i hvert fald ikke bede om mere nu!