top of page

Et særligt julebudskab til vores nye sundhedsminister


Som en anden julemand drog jeg mandag ud i centrum af København for at finde sundhedsministeriet. Bevares jeg havde ikke nogen kane, og jeg havde heller ikke en hel sæk fyldt til randen med gaver. Men jeg havde til gengæld en julegave, som også bar på et helt særligt og vigtigt budskab.


Jeg var selvfølgelig på en mission for at gøre vores nye sundhedsminister, Sophie Løhde, opmærksom på, hvor mange problemer vi endometriosepatienter oplever. Med udredning, med behandling og med den manglende supplerende hjælp. Hun er som bekendt helt ny i stolen i et ministerium, som der ved den gode grød er rigeligt med opgaver i, så derfor synes jeg, hun skal klædes godt på allerede fra begyndelsen.


Hun fik naturligvis et eksemplar af “Bloody Hell” og en kop, der kan minde hende om endometriose, hver gang hun tager en tår kaffe. Og så havde jeg vedlagt et brev med mine bekymringer er omkring den kroniske underlivssygdom, som vi er så utroligt mange kvinder, der slås med.

Kære Sundhedsminister Sophie Løhde,
.pdf
Download PDF • 33KB

Jeg håber, hun bliver den sundhedsminister, der kommer til at flytte endometriosepatienter og behandlingen af os et værdigt sted hen. Der er i hvert fald noget at arbejde med og rigeligt plads til forbedring.


Med ønsket om en rigtig glædelig og smertefri (jeg ved godt, den er svær) jul til jer alle ❤️





bottom of page