top of page

Endometriose, den kælling, kalder på en lejlighedssang



Jeg har svært ved at placere mine frustrationer over endometriose nogen steder. Det er så øretæveindbydende en sygdom, at jeg dagligt oplever at blive indebrændt over dens entré i mit liv.


Pludselig mærkede jeg, at det kaldte på en lejlighedssang. En nat hvor jeg ikke kun sove, kom de første strofer til mig, og siden har jeg brygget på den i det stille. Nu er den færdig, og min søde mand har akkompagneret mig, så I også ville kunne høre den. Hele teksten finder du herunder.


Melodi: Susan Himmelblå


Kære endometriose - din mæfikke

Du lader som om, du er harmløs, men det' du ikke

sundhed.dk der står der endda, du ik' kan gøre mig fortræd

Fortæl du lige mit underliv det, det er fuldstændig splittet ad


Åh endo, skiderik

Du er fandme ikke for sjov

Hvis jeg ku', så sparkede jeg dig helt af helvede til

Men du giver mig ik' lov


Hvis nu det var lidt mere charmerende - at bløde

Så talte vi nok også lidt mere om det - altså det røde

Men når vi nu er tusindevis, som endoen ligger ned

Så er det sgu da ikke okay, at så få ved besked


Åh endo, skiderik

Du er fandme ikke for sjov

Hvis jeg ku', så sparkede jeg dig helt af helvede til

Men du giver mig ik' lov


Det er som om, I ikke hører os - men vi råber

For hjælpen vi får, den er slet ikke nok - men vi håber

For ensomhed er endoens ven, som altid vil følge med

Men hvis vi nu blir grebet lidt før, falder vi måske slet ikke ned


Åh endo, skiderik

Du er fandme ikke for sjov

Hvis jeg ku', så sparkede jeg dig helt af helvede til

Men du giver mig ik' lov


-

bottom of page