Jeg vidste det jo egentlig godt. Men omfanget af hvor flad jeg er efter høringen på Christiansborg har alligevel sat en ny standard. I dag er det en uge siden, Folketingets Sundhedsudvalg åbnede dørene til Landstingssalen på Christiansborg. Alene for at lade godt to timer handle udelukkende om endometriose. Det var vigtigt. Og det var tiltrængt.
Men altså siden har jeg været som splattet ud i en, hvilken som helst blød stol der ville modtage mig. Det er som om, jeg stadig kan blive en lille smule overrasket over, hvordan min sygdom kan slå mig til tælling, hvis jeg presser citronen en anelse for meget. Og at være moderator for en høring, der betyder SÅ meget for mig personligt, var tilsyneladende en hård omgang for den kronisk syge krop.
Men jeg er også glad, for jeg synes faktisk, det lykkedes at få præsenteret politikerne for et så godt som fuldt billede af alle de udfordringer, endometriose fører med sig. Jeg synes alle oplægsholderne var fremragende og leverede nøjagtig det, de skulle i sammenhængen, så vi fik malet med den brede pensel i den koncentrerede tid, vi havde politikernes opmærksomhed.
Alle der lever med eller kender til endometriose ved, at der altid vil være noget, man også kunne have fortalt. Men når man på to timer skal servere en boullionterning af viden om endometriose til en forsamling, der har notorisk travlt, synes jeg faktisk, vi kan være stolte af, hvad vi leverede sidste onsdag på Christiansborg.
Og hvad så nu? Ja, det er jo spørgsmålet til 100.000 kroner. Personligt har jeg haft øjnene så meget på bolden i forhold til høringen, at jeg helt ærligt ikke har haft overskud til at beskæftige mig med den tid, der kom efter. Men i Sundhedsudvalgets kalender, kan man se, de skal evaluere høringen i næste uge. Men hvad det betyder, og hvad der kommer til at følge efter, har jeg lige nøjagtig nul idé om.
Mit lave batteri tillader mig ikke at sætte en masse i søen, som det er lige nu. Jeg er nødt til lige at give mig selv lov til at komme ovenpå igen. Så håber jeg bare, at den vellykkede høring sætter gode, solide spor, så der kan komme reel handling ud af det, mens jeg arbejder på at finde overfladen.