Marts måned er Endometriosis Awareness Month. Og jeg kommer altså til at skyde den lidt ekstra tungt i gang i år. På den anden dag i marts måned, skal jeg nemlig en tur i Folketingets Sundhedsudvalg. Jeg har fået foretræde for udvalget, fordi jeg frygtelig gerne vil fortælle dem om endometriose og alle de udfordringer, der er med sygdommen her i Danmark.
Og det handler altså om at være knivskarp til sådan et foretræde. For man får nøjagtig et kvarter til sit oplæg - inklusiv spørgsmål. Så det bliver fifteen minutes of fame. Og det er selvsagt ikke meget, fordi der er så meget at fortælle, så meget der er vigtigt at få sagt. Jeg har allieret mig med Ulrik Bak Kirk, der er en del af FeMale-projektet. Ulrik har nemlig styr på al den nyeste forskning - også den fra udlandet. Kombinationen, tror jeg, er rigtig, fordi jeg har patienterfaringen - både den fysiske og følelsesmæssige - og Ulrik har alt dokumentationen til at bakke den op.
Det er ikke fordi, jeg tror, at det foretræde kommer til at resultere i en færdig, skudsikker plan for endometriosehåndteringen her i Danmark. Det ville være for naiv en forestilling.
Men jeg håber så inderligt, det kan være første skridt på vejen til en politisk opmærksomhed på sygdommen, som er så uendelig vigtig. Uden hjælp flytter vi ikke noget, og uden hjælp kommer de kommende generationer af endometrioseramte til at betale en alt for høj pris.
Jeg er spændt, og jeg er selvfølgelig også nervøs for at skulle stille mig foran et udvalg af drevne folketingspolitikere for at overbevise dem om, at vores sag fortjener deres opmærksomhed og omsorg. For jeg vil så nødig fejle. Det handler jo om tusindvis af kvinder, og nu er chancen dér. Den vil jeg helst ikke fucke op. Men jeg lover at gøre mit allerbedste for at bruge de 15 minutter med den største omhyggelighed og respekt. Det er for os, og det er for fremtiden.