Livmoder = hysteri?


Hystera. Nu sidder du nok og tænker, at jeg har lavet en stavefejl. For det er da med i. Men det er ikke hysteri, jeg vil fokusere på. Nej, det er hystera. Og hvad er i alverden er så det? Jamen, det er da intet mindre end et græsk ord for livmoder. Ja, du læste rigtigt, en livmoder på græsk hedder hystera.


Det er da spøjst, men det er på mange måder også dybt foruroligende. For hvis man så lige dykker lidt ned i forklaringen bag, kan man blandt andet læse:


Ordet hysteri er afledt af græsk hysterikos 'som hører til livmoderen', af hystera 'livmoder', som sygdommen tidligere mentes at have sit udspring i. Hysteri er beskrevet af Hippokrates ca. 400 år f.Kr. Man troede på dette tidspunkt, at tilstanden skyldtes, at livmoderen rev sig løs og vandrede rundt i kroppen.

Kilde: lex.dk


Så det er altså, det vi kæmper i mod. Lægevidenskaben er født og udviklet i Grækenland, og i det græske sprog ligger ordet for livmoder altså snublende nær en hysterisk tilstand. Og det er jo desværre også det, der er rigtig mange, der oplever at blive betragtet som, når de søger hjælp til underlivssmerter.


Og ham der Hippokrates, som omtales i ovennævnte, er ikke en hr. hvem som helst. Godt nok levede han så langt tilbage i historien, at man umiddelbart tænker, det er uden betydning. Men hans rolle i den medicinske verden og dens tilbliven har givet ham navnet “Lægekunstens Fader”, og det må da betragtes som en temmelig tung titel.


Vi ved jo også, at fortiden kan hænge endog meget godt fast, selvom den ikke længere følger med tiden og den virkelighed, vi lever i i dag. Det forkerte kan hænge stædigt ved, især når det er manifesteret i ord.


Så hvordan skal vi kvinder løsrive os fra begrebet hysteri, når det næsten er indbygget i ordet for livmoder? Hvordan skal vi flytte fokus fra, at det kan være vores hoved, det er galt med, når livmoderen i historien har været betragtet som arnestedet for mentale problemer? Jeg bliver i hvert fald lettere deprimeret, når jeg bliver gjort opmærksom på den slags. For så er kampen jo ikke kun et spørgsmål om at råbe systemet op eller insistere på retfærdigheden i at få en diagnosen. Det er også en kamp mod historien.


Jeg har jo så fået foretaget en hysterektomi. Altså en fjernelse af livmoderen. Har det så fjernet min hysteri? Min vurdering er nej. Jeg har aldrig været mere hysterisk rasende, end jeg er nu!


Vil du have besked, når der er nyt på bloggen? Så kan du subscribe via dette link. Det er gratis og uforpligtende...