Du har det skidt. Du oplever at dine menstruationer er svære, og at de strækker sig over længere og længere tid. Du har en klar opfattelse af, at din krop prøver at fortælle dig noget. Så du går til lægen. Men der er ikke rigtig nogen hjælp at hente. Du bliver sendt hjem med beskeden, at du ikke fejler noget, og at det gør ondt at være kvinde. Lyder det bekendt? Det er realistisk, at det lyder bekendt, for det er desværre virkeligheden for mange kvinder med endometriose.
Og netop det scenarie dykkede cand. mag. Anders Justesen Bindløv ned i, da han skrev sit speciale. En filosofisk afhandling, hvor kvinders beretninger om lægebesøg var omdrejningspunktet.
“Jeg ville gerne undersøge, hvorfor kvinder har en oplevelse af ikke at blive taget seriøst, når de går til lægen,” forklarer Anders Justesen Bindløv om specialet, der argumenterer for, at kvinder med endometriose er i højere risiko for at blive forurettet som vidende personer.
“Kvinder med menstruationssmerter bliver i langt højere grad underkendt som vidende personer. Når de bliver udsat for dette, kalder man det for en epistemisk uretfærdighed. De bliver både forurettet som personer, der ved noget, men de bliver også forurettet som personer, der kan overlevere viden,” fortæller Anders Justesen Bindløv om de resultater, han kom frem til i specialet.
De personlige beretninger, Anders Justesen Bindløv, brugte i afhandlingen, viste, at kvinder med endometriose ved noget om sig selv, men de kan ikke få lov at overlevere det, fordi lægerne ikke tager det seriøst. Men det kan faktisk gribes an på en anden måde, som man blandt andet har set det hos vores svenske naboer.
“Der er lavet en undersøgelse i Sverige, hvor en positiv og inkluderende tilgang til kvindernes ord giver dem et meget bedre forløb. De bliver simpelthen bedre til at håndtere deres forløb og deres smerter,” fortæller Anders Justesen Bindløv, der også forklarer, at det hele handler om nogle strukturer i vores samfund. At kvinder brokker sig og er meget følelsesladede, ligger simpelthen som en autopilot hos os alle og dermed også hos lægerne.
“Det er det, man kalder for en social identitet. Når der er strukturer i vores samfund, som gør vi tænker på en bestemt måde. Det spiller for eksempel også ind i, at mange tror, at det er et vilkår at have menstruationssmerter, når man er kvinde,” siger Anders Justesen Bindløv om de strukturer, der ligger i vores samfund, som det er i dag. Og ifølge ham er der kun én vej frem og ud af den massive forudindtagethed, mange kvinder med endometriose oplever i dag.
“Oplysning, oplysning, oplysning. Det er den eneste mulighed, der er for forandring. Vi skal sætte ind på alle fronter, hvis vi skal komme den her forestilling om de følelsesladede kvinder, der brokker sig for meget, til livs,” siger Anders Justesen Bindløv om strategien for forandring, der også indebærer, at vi kvinder selv bliver bedre til at tale om menstruationen indbyrdes. Og så peger han også på, at der skal arbejdes med, hvordan vi ser på kvindekroppen. For nogle er fertiliteten måske ikke så vigtig. Måske kan det være vigtigere at reducere de mange smerter frem for at være i stand til at føde børn.
“Det handler om at bekæmpe en åbenlys uretfærdighed, og måske kan vi i det lange perspektiv opleve, at ændringer for kvinder med endometriose kan hjælpe andre patientgrupper også. Hvis vi lykkes med at indføre en mere inkluderende beslutningstagen hos den praktiserende læge og anerkender de sociale identiteter," afslutter Anders Justesen Bindløv.
Anders Justesen Bindløv og Ulrik Bak Kirk har skrevet en kronik, som blev bragt i Berlingske den 13. oktober. Læs den via dette link mod betaling...