Der er bare ting, jeg har svært ved at undvære. Endometriosens væsen stiller krav til, hvordan jeg pakker min dametaske og mig selv på vej ud i verden. Det kræver alt det overskud, jeg ikke har, at have endometriose
1: Smertestillende piller. Dybest set kunne den gruppe udfylde hele top fem listen, hvis jeg skrev præparaterne ud. Som en god pose bland selv slik har jeg godt og blandet i min taske, når jeg går uden for hjemmet
2: Min varmepude. Jeg går ikke mange steder uden. Den er så lindrende på alle de bizarre smerter, jeg oplever. Jeg kæmper stadig med den overvindelse det er, at slæbe den med på arbejde. Små skridt.
3: Blødt tøj. Jeg går ikke længere i tøj, der strammer. Nogen som helst steder. Opgaven har i de seneste år stået på at finde noget, der er løst om som stadig er anstændigt at vise sig i offentligt. Du finder et utal af kjoler og højtaljede bløde bukser i min garderobe.
4: Vand og små snacks. Ligesom med smerterne, så ved jeg ikke, hvornår en eventuel kvalme kan trænge sig på. For mig hjælper koldt postevand og snacks i miniformat. Det er som regel en pose nødder eller et stykke frugt.
5: Flade sko. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst er hoppet i et par hæle. Det er i hvert fald ikke længere en hverdagsbegivenhed. Jeg kan ikke holde ud at stavre rundt i høje sko, jeg synes, det får min ømme krop til at brokke sig endnu mere. Så du ser mig primært i sneaks.