Vi må ikke længere lukke øjnene for det. Endometriose er skyld i meget mere infertilitet, end vi tror
- louisedreisig
- 29. apr.
- 2 min læsning

Der er ting, vi tror er på en bestemt måde. Vi forventer det. Men alligevel kan det godt ramme lidt hårdt, når vi får vished for, at det er sandt. Da jeg i tidernes morgen fik besked om, at min endometriose kunne påvirke min evne til at få børn, brugte jeg mange kræfter på at overbevise mig selv om, at det nok var en overreaktion af gynækologen. Jeg havde ikke lyst til at erkende, at det var virkeligheden, så jeg slog det hen. Det kunne jeg jo så ikke blive ved med, da det viste sig, at jeg skulle have hjælp (meget endda) for at kunne blive gravid.
Nu sidder jeg lidt med samme følelse igen. For længe har jeg vidst, at endometriose var ansvarlig for mange kvinders behov for fertilitetsbehandling, og inderst inde har jeg nok også haft en stærk mistanke om, at det handler om mange flere, end vi lige ved. Og nu er et helt nyt studie fra Oxford University med til at dokumentere den bange anelse.
Forskningsprojektet har haft til formål at kortlægge årsagerne bag både den kvindelige og mandlige infertilitet. Infertilitet påvirker et ud af seks par verden over, men i op til 30 procent af tilfældene, ved man ikke hvorfor. Derfor har forskerne søgt at finde de genetiske syndere bag infertiliteten, der ikke kan forklares. Det er et kæmpestort projekt, hvor flere har bidraget, også danske aktører - eksempelvis Det Danske Bloddonerstudie. Og de mange bidrag har resulteret i, at studiet tæller mere end én million medvirkende. Det er det første store overblik over, hvordan gener påvirker fertiliteten.
Det er et meget oplysende studie, blandt andet påvises det, at kvinder har flere genetiske varianter for infertilitet end mænd. Helt præcist 22 mod tre. Men hvis man som mig interesserer sig meget for endometriose, er der også en oplysning, der rammer hårdt, som kun ægte sandhed kan.
For forskerne fandt nemlig frem til, at når infertilitet hos kvinder kategoriseres som ukendt årsag, så er det stærkt forbundet med endometriose. Og som de skriver, så får det dem naturligt til at tænke, om udiagnosticeret endometriose kan være ansvarlig for de “ukendte” tilfælde af infertilitet.
Det rejser et tilbagevendende spørgsmål: Bør vi ikke se på endometriose meget mere specifikt, hvis vi skal søge viden om, hvorfor så mange ender i fertilitetsbehandling? Og måske endda endnu mere vigtigt: Kan det være nøglen, at vi udreder og behandler bedre for endometriose, når nu vi får at vide, at vi skal føde flere børn? Det er i hvert fald ikke uvæsentlig spørgsmål at stille i den her sammenhæng.
Så selvom det godt kan være en deprimerende omgang, at få sin frygt frem sort på hvidt, så gør den os i det mindste i stand til at handle. Og det bør vi gør, for der er ingen argumenter for ikke at sørge for at kvinder med endometriose bliver mindst muligt syge. Slet ikke når det også kan betyde, at de med stor sandsynlighed som en gigantisk sidegevinst kan få lettere ved at få børn også. Præcis som vi får at vide, samfundet har brug for.
Comments