Før jeg fik børn og en kronisk sygdom, som fylder mit liv til bristepunktet, kunne jeg snildt bruge en weekend i sommerhus i venners lag og meget gerne med brætspil på bordet. Ind i mellem kastede vi os ud i et spil Risk, som uden problemer kunne vare det meste af weekenden. Strategispillet, der primært handler om at indtage land, var en stor favorit i min venneflok, og spændingen om hvem der til sidst ville stå som den store sejrsherre fik liv på sådan en udflugt.
Jeg genkalder mig let følelsen af, at de andre krøb tættere og tættere på mig på spillepladen, og at jeg var den lille, der var alene og kæmpede for mig selv.
Sådan kan jeg faktisk også godt få det, når jeg som endometriosepatient kigger mig rundt i Europa i dag. Det er ikke mange måneder siden, jeg her på bloggen fortalte om Frankrig, der havde lavet en plan for kvinder ramt af endometriose. Og nu løber Norge i hælene af franskmændene. Med en ambitiøs plan, der skal skabe opmærksomhed om kvinders sundhed generelt.
Vores nordiske naboer melder om tiltag, der skal forbedre både udredning, behandling og opfølgning på kvinders sundhed i det norske sundhedssystem. Endometriose er i præsentation af den nye norske strategi brugt som eksempel på en sygdom, hvor der er plads til forbedring. Fordi … ta-da: Også op mod ti procent af norske kvinder er ramt af endometriose. Men det er jo kun positivt, at de tænker det ind i en større sammenhæng, hvor paraplyen hedder kvinders sundhed. For det er jo desværre ikke kun os med endometriose, der sakker bagud. Det er der også andre kvindesygdomme der gør. Og det virker til, de mener det i Norge. For ud over forbedringerne i sundhedssystemets mange platforme, så vil regeringen i Norge også afsætte og øremærke 20,5 millioner om året til forskning af kvnidesygdomme.
Så lige nu sidder jeg med en fornemmelse af, at de kommer med strategier for endometriose og kvinders sundhed både fra syd og nord. Men der mangler stadig en handleplan her, hvor jeg står. Jeg ville sådan ønske, at det politiske system i Danmark snart får øjnene op for den ulighed, der er og sætter ind med tiltag, der kan hjælp på den helt skæve balance. Der er meget langt til reel ligestilling, men så længe vi ikke har en plan, en strategi eller en økonomi for den sags skyld, så kommer vi til at stå og kigge misundeligt på, hvad de søsætter i andre europæiske lande.