Personligt ville jeg blive grotesk glad, hvis nogen forærede mig godt læsestof op til en ferie. Så mon ikke også Søren Brostrøm bliver glad, når han tømmer sin post på Sundhedsstyrelsen. Jeg brugte nemlig torsdag tidlig eftermiddag på at bugsere vores drønnert af en ladcykel forbi Sundhedsstyrelsens hovedkontor på Islands Brygge i København for pænt at lægge et eksemplar af “Bloody Hell” til direktør Brostrøm.
I nogle uger har jeg forsøgt at skabe kontakt via e-mail til Søren Brostrøm, men jeg har ikke som sådan haft overvældende succes med det projekt. Og jeg forstår, at Brostrøm er en travl mand. Direktører har pr. definition travlt, der er igen corona-overvejelser inde i billedet OG vi er snublende nær en sommerferie. Men ferier er som bekendt tiden, hvor mange af os får dykket ned i litteraturen, som hverdagens trummerum ikke tillader. Derfor tænker jeg egentlig, det er et meget godt tidspunkt, jeg fik afleveret min lille bog-baby til Sundhedsstyrelsens direktør.
Der er flere årsager til, at det er så magtpåliggende for mig at fortælle Søren Brostrøm om endometriose. Den åbenlyse årsag er selvfølgelig, at jo flere der kender til den uholdbare situation i vores patientgruppe, jo større sandsynlighed er der for nødvendige forandringer. Og så er der den mere alvorlige årsag. Nemlig det faktum, at sundhedsminister Magnus Heunicke havde rådført sig med Sundhedsstyrelsen, da han svarede på et spørgsmål om endometriose stillet af Mette Abildgaard (Det Konservative Folkeparti). Her var det Sundhedsstyrelsens vurdering, at det over en bred kam går glimrende med udredning, diagnosticering og behandling af endometriose i Danmark.
Da jeg læste det svar fra Sundhedsministeren, havde jeg det som om, jeg havde fået en meget velplaceret lige højre. For det er godt nok nedslående, at myndigheder ser sådan på det system, vi har i dag. Det er bekymrende og voldsomt demotiverende, og det får mig til at føle, at vi er tusindvis af kilometer fra at sikre endometriosepatienter i Danmark bedre vilkår.
Det kan jo være, at de i Sundhedsstyrelsen ikke er komplet opdaterede, og det er jo som sådan en ærlig sag. Derfor var tanken også, at jeg kunne levere et lidt mere retvisende billede af tingenes tilstand til Sundhedsstyrelsens direktør. Jeg vil mægtig gerne forklare ham, at “velfungerende” nok er en lige lovlig stor stramning af, hvordan det opleves, når man er patient i systemet.
Så nu er der kun tilbage at håbe, at han bruger sommerferien på at læse “Bloody Hell”, og så kan jeg jo fint runde Islands Brygge og Sundhedsstyrelsen igen, når hverdagen vender tilbage.