På besøg i Gynækologisk Ambulatorium. Ikke som patient. Som mytedræber.


Foto: Rigshospitalet

Det er noget helt specielt at entrere Rigshospitalets gynækologiske afdeling uden at have en konsultationstid. Men i denne uge var det alligevel nøjagtig, hvad jeg gjorde, for jeg havde lavet en interviewaftale med Dorthe Hartwell - overlæge og leder af endometrioseteamet på Rigshospitalet.


Jeg venter på gangen, da Dorthe stikker hovedet ud fra et af undersøgelsesrummene og spørger, om det er okay, hun lige ringer til en patient mere, inden vi snakker. Jeg siger: “selvfølgelig”, for jeg ved jo godt, hvor meget man kan længes efter et opkald fra netop en speciallæge, når man kæmper med endometriosen.


Jeg har sat Dorthe Hartwell stævne, fordi der er noget, jeg er nødt til at have styr på. Jeg har i længere tid fornemmet, at der hersker tvivl om, hvordan de danske læger opererer. Brænder de eller skærer de endoen væk, når de opererer patienterne? Der er delte meninger i vores patientgruppe, og derfor har jeg spurgt Dorthe Hartwell, om hun vil forklare mig, hvordan specialafdelingerne arbejder under operationerne.


“Vi arbejder efter devisen “see and treat”, hvilket betyder vi fjerner alt det, vi kan se. Vi skærer det væk - altså det, man kalder for complete excision - og vi går ud til frisk væv, så det ikke kommer tilbage. Det er samme princip, som man bruger ved canceroperationer,” forklarer Dorthe Hartwell om de mange endometrioseoperationer, som Rigshospitalet udfører.


Det til trods kender Dorthe Hartwell også godt til den tvivl, der findes i vores patientgruppe, når det kommer til det operationstekniske. Og det er ikke spørgsmål, som de på specialafdelingerne er vant til at skulle svare på.


“Der er kommet flere patienter, der er bekymrede for, om vi nu også gør det ordentligt. Og det må jo være den værste situation at stå i som patient, når de er i tvivl om, om de får den rigtige behandling,” siger Dorthe Hartwell.


Dorthe Hartwell har som altid læsebrillen skubbet op i håret og med sin lægekittel, hvide t-shirt og den klassiske hospitals-træsko, får det hende til at se myndig ud. Hun forklarer, at hun faktisk aldrig bliver irriteret over, når en patient spørger ind til den måde, Rigshospitalets endometrioseteam opererer på.


“Det kommer jo ud fra en bekymring. Og vi kan ikke som læger gøre os til dommere over for patienterne - der er jo også nogle, der hellere vil prøve alternativ behandling. Så er vores opgave at lade patienten vide, vi selvfølgelig er her undervejs, hvis hun ombestemmer sig,” forklarer Dorthe Hartwell.


Mens vi sidder der i ambulatoriet, hvor jeg så ofte kommer som patient, forstår jeg, at det faktisk også er vigtigt for Dorthe Hartwell, at få uryddet tvivlen om, hvordan lægerne på specialafdelingerne griber de komplicerede endometrioseoperationer an. De brænder ikke endometriose væk, de skærer det væk.


“Jeg forstår simpelthen ikke, hvor den fejlagtige opfattelse er kommet fra. Og jeg har faktisk været inde på vores hjemmeside og præcisere, alene for at det ikke skulle være til diskussion,” forklarer Dorthe Hartwell.


Alligevel gør det hende ked af det, at der tilsyneladende stadig er nogle i patientgruppen, der mener, vi i Danmark er ude på at behandle endometriosepatienter dårligt.


“Hvorfor er det egentlig, de tror, vi ikke vil dem det allerbedste? Vi bruger jo dag ind og dag ud, fritid og ferier på at blive klogere og hjælpe den her store gruppe af endometriosepatienter. Men på den anden side, er vi jo ikke gode nok, hvis de ikke føler, vi behandler dem godt nok,” afslutter Dorthe Hartwell.


Hvis du vil have besked, når der er nyt på bloggen, kan du subscribe via dette link...