top of page

Når slikskabet trækker, har jeg mine kugler…


Jeg skal konstant være opmærksom på, at endometriosen ikke bliver provokeret mere end nødvendigt. Derfor tænker jeg også hele tiden på, hvad jeg putter i munden, og det kan virkelig være stressende. Jeg skal da være den første til at sige, at jeg ofte bare har lyst til at smadre en fedtet burger med fritter eller en smasket pizza med ekstra ost ned, fordi jeg ved, det smager usandsynligt godt. Men jeg ved bare, jeg kommer til at betale prisen på bagkant, hvis jeg gør det, og derfor gør jeg det ikke. Og det samme gælder om aftenen, når jeg sammen med min søde mand smider mig på sofaen efter en lang og opslidende dag. På det tidspunkt nærmest skriger min krop på verdens største skål lakridser, skumfiduser og karameller med en overfrakke af chokolade. Men tanken om hvordan min krop vil reagere dårligt på det, får mig til at lade være.


Men heldigvis finder jeg ind imellem løsninger, som kan hjælpe mig igennem den værste craving, så jeg ikke skal ligge der på langs med absurde abstinenser. Derfor vil jeg nu præsentere jer for den sunde chokoladekugle, der ofte redder mig, når min hjerne skriger på sukker som belønning for endnu et flueben sat ved en fortravlet hverdag. Den er nemlig super nem at lave, og den smager simpelthen så lækkert, at jeg i hvert fald formår at glemme alt om den skål med koncentreret syntetisk sukker, som jeg ellers har haft svært ved at slippe. Der er ikke noget kriminelt i den, for sådan en med et sart system som mig, og man kan oven i købet nøjes med at spise et par stykker for at stille den søde tand.


Sunde chokoladekugler


230 g tørrede dadler uden sten

1 tsk vaniljepulver

100 g mørk chokolade

Frysetørrede hindbær, guldstøv eller hakkede nødder til pynt


Put dadler, nødder og vaniljepulver i en foodprocessor eller minihakker og kør det sammen til en ensartet masse. Hvis du synes, den virker for tør, kan du supplere med en smule vand, men vær varsom for de bliver hurtigt for våde.


Tril herefter massen til kugler og dyp dem i mørk chokolade, pynt dem med hvad du foretrækker og sæt dem på køl til chokoladen er størknet, gerne natten over. Og så ellers velbekomme!



Ekstra tips:

Brug penge på at købe dadler af ordentlig kvalitet. De smager meget bedre og er samtidig meget blødere og saftigere i konsistensen, så de er også meget nemmere at arbejde med.


Brug helst den rigtige vaniljepulver, den er selvfølgelig dyr, men den smager altså også markant bedre. Hvis du ikke lige har den, så kan vaniljesukker godt gøre det.


Hvis du ikke lige har tiden til at stå og trille kugler, for det har man jo vitterligt ikke altid, så kan du smøre massen i bunden af en form eller boks (du kan bruge bagsiden af en spiseske til at fordele den) og stille på køl i et par timer, herefter kan du hælde den smeltede chokolade ovenpå, lade den størkne og så skære blokken ud i firkanter.


3 comentários


Janne Schmidt Nielsen
Janne Schmidt Nielsen
13 de ago. de 2021

Mine endosmerter er stort set forsvundet efter at jeg har ændret min kost til Keto og vil ikke "smide en kæp i hjulet" hos dig kære Louise, hvis kuglerne gør det godt for dig, men dadler er megahøje på sukker/kulhydrat, så dem ville jeg aldrig spise. Bare en tanke herfra - ikke kritik for nogle gange tænker jeg at det føles som om Endo har 1000 ansigter.

Curtir
louisedreisig
13 de ago. de 2021
Respondendo a

Du har fuldstændig ret, vi er på ingen måde ens. Og det er da bare sindsygt dejligt, du har hjælp af Keto. Mit udgangspunkt er antiinflammatorisk, og så leger jeg mig frem fra den base, og kuglerne er altså min redning til den søde tand. Ingen er ens, og der i hvert fald intet facit, når det kommer til endo. Så det skal udelukkende ses som et forslag ❤️ Tak for din besked og rigtig god weekend 😘

Curtir

Trine Fogelstrøm Green
Trine Fogelstrøm Green
13 de ago. de 2021

Det er SÅ befriende efter alle mine år m Endo-bitchen, endelig at finde ud af at andre også reagere yderst negativt på sukker, fedt, alkohol osv.

Har altid følt mig forkert og mærkelig, især når jeg vendte det m specialisterne på Herlev, der lyttede skeptisk når jeg fortalte at min Endomitriose bliver sindssyg smertefuld når jeg spiser visse madvarer.

Så tak igen Louise fordi du sætter fokus og giver opmærksomhed til "vores" sygdom.

Curtir
bottom of page