Det sker jo egentlig for os alle. At vi sætter autopiloten til og bare gør, som vi plejer. For sådan har det altid været. Det er menneskeligt. Og det er forståeligt. Men der er en ting, som vi kører autopilot på, som jeg synes er bekymrende, og som vi skal gøre op med.
For hvem er det egentlig, der har vedtaget, at smerter i forbindelse med menstruationen er et vilkår? Og hvorfor accepterer vi, at det er tilfældet? Det har jeg virkelig tænkt meget over på det seneste. Ofte viser det sig nemlig, at den kategorisering af “almindelige” menstruationssmerter, faktisk er endometriose. Men også helt simpelt bare fordi, jeg synes, det er en mærkelig autoindstilling, at det er sådan, det er at være kvinde og have menstruation.
Hvorfor lever vi kvinder egentlig med, at vores menstruation potentielt kan ødelægge dagevis en gang om måneden? Jeg tænker, at vi gør det, fordi samfundet har lavet en norm, der fortæller os, at det gør ondt at have menstruation. Og når vi så samtidig ikke har en samtale om, hvad “ondt” betyder, så risikerer vi jo alle sammen at skabe en kæmpe kasse, hvor vi stopper al ubehag omkring menstruationen ned. Så bliver der ikke differentieret i mellem smerterne, og alle oplevelser defineret som normale. Fordi menstruationssmerter er et vilkår. Åbenbart.
Men det er selvsagt et gigantisk skib, der skal vendes i et farvand. For det er jo mange års indøvet accept af, at det er en del af at være kvinde. Som det er nu, er det en del af pakken, vi kvinder får med i de tidlige teenageår, hvor vi pludselig ikke længere kun skal pakke penalhus, undervisningsbøger og madpakke i vores skoletasker. Med menstruationens komme modtager vi også et “lev med det”-mærkat, som skal følge os, indtil overgangsalderen tager over. Det forgrener sig fra os selv, til vores familie- og venne-relationer, vores undervisere, vores arbejdsgivere, og i sidste ende også til de sundhedsfaglige personer, vi møder på vores vej, og som vi måske fatter modet til at dele den ubehagelige tilstand med. Det er på alle måder en opgave, vi skal løfte i flok. Og hvordan gør man så det? Flytter en fastlåst bevidsthed hen et sted, hvor det er mere rimeligt, den tager plads?
Jeg ved det ikke. Men jeg er overbevist om, at hvis vi selv tager på os at tale om, går vi et stykke af vejen. Jeg tror også, at vi skal huske at tale med hinanden, så vi får forståelsen af, at der er rent faktisk ER forskel. At mine menstruationssmerter ikke har lignet dem, mine veninder uden endometriose havde. Og så tror jeg, det er så vigtigt, at vi kalder en spade for en spade. Eller i det her tilfælde menstruationssmerter for menstruationssmerter. Så hvis cyklussen tvinger dig til en dag i liggende stilling med en varmepude som fastmonteret del af din maveregion, så meld dig syg med menstruationssmerter. Ikke migræne, Roskilde-syge eller begyndende influenzasymptomer. Menstruationssmerter. For de har det nu en gang imellem med at sætte nogle af os helt og aldeles ud af spillet. Og det er altså helt okay at bekende kulør.
Måske tænker du: Hvilken forskel gør min ene sygemelding i det store billede? Eller hvorfor skal jeg tale om min menstruation, når andre ikke gør det? Men sådan tror jeg aldrig, man må tænke, hvis man vil ændre på store ting. Vi er alle en lille brik i et kæmpestort spil. Men vi bliver aldrig færdige med spillet, hvis ikke alle lægger deres lille brik på pladen. Derfor skal du se det som en lille kamp for kvinder, hver gang du står ved din menstruation, og hvad den gør ved dig. Du skal se det som en sejr, når du tør tage en samtale med en anden kvinde om, hvordan hun mærker sin menstruation. Vi må starte med at fortælle omverden, at det ikke bør være et vilkår at have dødsondt en gang om måneden, og vi skal fortsætte med at sætte ord på, hvor forskelligt vi opfatter de dage, hvor vores cyklus får os til at bløde. Samtale er et stærkt våben, og vi skal bruge det, hvis det skal blive anderledes.
Hvis du vil have besked, når der er nyt på bloggen, kan du subscribe via dette link. Det er gratis og helt uforpligtende...
Du rammer hovedet på sømmet med beskrivelsen ““lev med det”-mærkat” for det var præcis, hvad jeg fik at vide i mime teenageår og i tyverne og efter, at jeg havde født. Nogle gange gør menstruation ondt, for nogle mere end andre og det troede jeg på indtil jeg blev indlagt og det var endo. Jeg er i år begyndt at sige, at det er endo smerter, når jeg sygemelder mig. Inspireret af dig og din åbenhed. Tak ❤️