Bøvlet mave del 2: Gå kosten efter med en lup og frygt ikke apoteket


Med fem gange så stor risiko for at få diagnosen irritabel tyktarm (IBS), skal vi endometriosepatienter formentlig tænkte os ekstra godt om, når det kommer til kosten og andre ting, der kan påvirke vores tarmsystem i en forkert retning. Det her indlæg er det andet om emnet, fordi der simpelthen er så meget at fortælle, at jeg ikke kunne nøjes med

et.


Læs: Racermave og slugte mursten: Du er ikke alene - langt fra!


Ifølge Mia Schomacker der er klinisk diætist, driver kostvejlednings-universet ‘Et liv i balance’ og desuden selv er ramt af endometriose, så er der sjældent super meget hjælp at hente for vi patienter på det lægefaglige plan. Patientgruppen med irritabel tyktarm bliver ofte tabt, fordi man tit får standardsvar som ‘spis sundt og masser af fibre og sørg for at have gode toiletvaner’. Men det er måske ikke altid nok for den enkelte patient.


“Det kan sagtens være kvinder, der faktisk lever rigtig sundt i forvejen, og derfor ser vi, at det sjældent er tilstrækkeligt med de mest basale råd. Man er nødt til at se på, hvilke symptomer den enkelte har, for det kan være vidt forskelligt,” forklarer hun.


De primære råd ligger indenfor emnerne kost og motion, og der er mange knapper, man kan skrue på. Men der findes også håndkøbspræparater, som kan hjælpe os, hvad end vi bøvler med den hårde eller tynde mave.


“Nogle har måske hørt, at man gør tarmen afhængig af den slags hjælpemidler, men det er altså en myte. Tværtimod kan det være uhensigtsmæssigt ikke at gøre det. Så man kan roligt tage afføringsmidler, hvis man har brug for det, ligesom man også kan få et præparat, der virker beroligende på tarmsystem, hvis det er der behovet ligger,” siger Mia Schomacker.


Og så kommer hun også med et råd, når det kommer til den kost, vi dagligt putter i munden og som med justeringer kan ændre vores velbefindende. Hun peger på, at mange med irritabel tyktarm vil reagere på for eksempel løg og hvidløg, som kan skabe meget luft i tarmen. Det skyldes at de har et højt indhold af såkaldte fermenterbare eller ufordøjelige kulhydrater (FODMAPs). Kulhydrater som ikke kan nedbrydes fuldstændigt i tarmsystemet, hvorfor de passerer ufordøjet videre til tyktarmen. Her vil tyktarmens bakterier blandt andet danne gas, når de "spiser" kulhydraterne.


Udover ekstra meget gas i tarmsystemet, kan et stort indtag af FODMAPs også påvirke afføringens konsistens og udvide tarmen, så man føler sig mere udspilet. Det er alt sammen processer, som ikke er hensigtsmæssige, når man i forvejen døjer med luft i maven, oppustethed og påvirket afføringsmønster. Derfor anbefaler Mia ofte low FODMAP diæten til kvinder med endometriose og irritabel tyktarm. En diæt hvor man begrænser sit indtag af FODMAPs.


“Der er ikke nødvendigvis nogen logik i hvilke fødevarer, der har et højt indhold af FODMAPs. Jeg vil derfor altid anbefale, at man anvender materiale til diæten, der er udarbejdet af fagpersoner med forstand på diæten. Ofte kan det være en rigtig god idé at få hjælp hos en klinisk diætist med speciale i diæten. Proceduren er, at man følger diæten i cirka fire ugers tid, hvorefter man systematisk genindfører fødevarer for at lære ens tolerance at kende,” siger Mia Schomacker.


Hvis du vil have besked, når der er nyt på bloggen, kan du subscribe via dette link...