Én simpel idé - masser af seje kvinder - ekstraordinært meget larm


Det slår mig ofte omkuld at tænke på, hvor absurd mange kvinder vi er, der kæmper med endometriose, og hvor lidt opmærksomhed, vi får som patientgruppe. Når man holder de to ting op mod hinanden, så giver det vitterligt ingen mening. Derfor tænker jeg hele tiden på, hvordan vi kan få mere bevågenhed og måske endda få folk til at forstå, hvad det er for en kamp, vi kæmper. Hver eneste dag.



Da jeg udgav min bog, var det meget tydeligt, at I tog så godt i mod den, fordi I kunne spejle jer i min historie. Og først da alle fik mulighed for at læse den, gik det op for mig, hvilken masse jeg er en del af. Egentlig havde jeg nok troet, at min historie var lidt for vild, eller at mine betragtninger primært var mine, men det viste sig bare, at der var så mange af jer, der kunne genkende så meget af det, jeg skrev om i ‘Bloody Hell’.


Det fik mig til at tænke på, at man måtte kunne bruge samme koncept i en selvskabt kampagne, som kunne få folk til at se vores vej. Jeg bryggede lidt på det, og så slog det mig pludselig. En af de ting der er så vanvittigt frustrerende ved at lide af endometriose er, at det har så voldsomme konsekvenser for vores rutiner, for vores hverdag, for vores liv. Og det er det, vi skal have frem. Samtidig er det det, folk ikke er klar over, og som de måske ikke forstår.



Jeg ringede til Anne Hovmøller, som jeg kender fra endometrioseforeningen, og fortalte om den relativt simple idé: Et portrætbillede ledsaget af en selvvalgt konsekvens endometriosen har på den enkelte patient. Vi kunne lave det hele selv, vi skulle bare have nogle modige kvinder til at stå frem. Vi var egentlig i tvivl om, hvorvidt vi kunne få nogle til at stille op, for det er jo så forbandet sårbart at fortælle om det, vi slås med som endometriosepatienter. Men vi blev da heldigvis lagt ned af kvinder, der havde lyst til at stille sig i frontlinjen og vise verden, hvor svært det er at have endometriose.

Herefter kastede Bettina Ekfeldt fra foreningen sig over at skabe et genkendeligt og helt enkelt layout, vi ville kunne bruge på alle portrætbillederne. Det gik virkelig stærkt og allerede efter et par dage kunne vi præsentere de første billeder. Jeg synes selv, det er blevet en virkelig stærk kampagne, som rammer en lige i maven, når man selv er endometriosepatient.


Og I har alle taget så godt imod den, og det er så genialt. For det er det, der skal til. Vi skal dele, kommentere og like i vildskab, så vi spreder budskabet mest muligt, og så det ikke er til at overse, hvor gigantisk problemet er for vi endometriosepatienter.

Som bekendt skaber succes jo også ofte blod på tanden. Så hvis du skulle være frisk på at bidrage til kampagnen, så lad os endelig vide det. Vi vil gerne have endnu flere, for jo længere tid vi kan køre kampagnen, jo længere kan vi holde ilden ved lige, og det er helt centralt. Vi har fat i Christiansborg nu, og vi skal bare udnytte momentum, mens vi har chancen.


Så send mig en besked, enten her på bloggen eller på min Facebook. Eller tag fat i foreningen, hvis du er interesseret i at bidrage, så er vi sammen om at få gjort endnu flere opmærksomme på, at det er så meget på tide, at vi med endometriose får markant mere hjælp i systemet, end tilfældet er i dag.




Hvis du vil have besked, når der er nyt på bloggen. Kan du subscribe via dette link...